Brug AI til værdibaseret kundesegmentering Tilmelding slutter: 27-01-2026 23.55
Bruger du din kundedata optimalt? Kom med på webinar og se, hvordan du med AI kan omsætte eksisterende kundedata til værdibaseret kundesegmentering, der styrker jeres go-to-market-strategi og prioritering af salgs- og marketingindsats.
Mange virksomheder har meget kundedata tilgængeligt, men mangler indsigt i, hvordan de kan bruge det optimalt, og hvilke kunder de skaber mest værdi for. Ved at kombinere eksisterende kundedata med AI-drevet analyse kan din virksomhed opdage nye kundemønstre, prioritere ressourcer baseret på værdi og effektivt tilpasse salgs- og marketingindsatserne.
Webinaret giver dig både strategisk forståelse og praktiske skridt til at komme i gang med værdibaseret segmentering ved hjælp af AI. Vi gennemgår konkrete modeller, datakrav, faldgruber og implementering i praksis med fokus på, hvordan din virksomhed kan få målbar værdi ud af indsatsen.
Indhold er hentet
Hvorfor bør du deltage?
Få overblik over hvilke kunder, der reelt skaber mest værdi, og brug AI til at prioritere de rigtige målgrupper.
Styrk jeres go-to-market-strategi ved at målrette salgs- og marketingindsatsen baseret på data frem for mavefornemmelser.
Gå hjem med konkrete metoder og værktøjer, så du hurtigt kan komme i gang med værdibaseret kundesegmentering i praksis.
Program
- 08.30 – 08.35: Velkomst
v/ Anders Kjøller, senior forretningsudvikler & relationschef hos Erhvervshus Hovedstaden - 08.35 – 09.00: Forretningsværdi af AI-drevet kundesegmentering
v/ Claus Møldrup, stifter og direktør af AICE ApS - 09.00 – 09.15: Case: Implementering og resultater i praksis
v/ Claus Møldrup, stifter og direktør af AICE ApS - 09.15 – 09.30: Spørgsmål og afrunding
v/ Anders Kjøller, senior forretningsudvikler & relationschef hos Erhvervshus Hovedstaden
Om indlægsholder
Claus Møldrup er stifter og direktør af AICE ApS (AI Center of Excellence), et konsulenthus stiftet i 2024 med formål at hjælpe virksomheder med at udnytte AI-teknologier strategisk og værdiskabende. AICE arbejder med at gøre AI praksisnær og relevant for beslutningstagere, især i professionelle servicevirksomheder
AI-boost
Dette webinar er en del af AI-Boost, som hjælper SMV’er med at udnytte AI-teknologier til at skabe vækst, effektivisere processer og træffe data-underbyggede beslutninger. AI-Boost tilbyder bl.a. AI-tjek, workshops og sparring fra AI eksperter, som kan understøtte virksomheder i hele implementeringsrejsen mod succesfuld AI-brug i forretningen.
Læs mere: www.ai-boost.dk